Debatindlæg afMikkel Bolt

Professor i politisk æstetik ved Københavns Universitet og forfatter til bl.a. 'Trumps kontrarevolution' og 'På råbeafstand af marxismen'.

Selvom kampen mod undertrykkende statuer er vigtig, skal der et langt mere omfattende opgør til, før den verden, statuerne repræsenterer, forsvinder. Vi har brug for en radikal social omvæltning.

Professor i politisk æstetik: Kampen mod statuerne er de undertryktes afvisning af en kapitalisme, der udnytter dem

Lyt til artiklen

16. maj 1871 væltede kommunarderne i Paris statuen af Napoleon I på Vendôme-pladsen. Mere end 10.000 mennesker var stimlet sammen på pladsen. Det var en nøje iscenesat begivenhed. Invitationer var blevet runddelt i byen, og tre orkestre spillede på skift under væltningen, som blev foreviget af fotografer.

Ingeniører og håndværkere brugte hele formiddagen på at save den 44 meter høje søjle over nederst, således at den kunne vælte som et højt træ. Det lykkedes ikke at vælte søjlen i første forsøg, men i andet væltede symbolet på det gamle regime. Som journalisten Maxime Vuillaume, der var til stede på pladsen, beskrev det: »Pludselig, dér, er det, som et vingeslag fra en gigantisk fugl, et kæmpezigzag gennem luften. Åh, jeg vil aldrig glemme den kolossale skygge, der falder forbi mine øjne! En sky af røg. Søjlen ligger på jorden, flækket, dens stenindvolde eksponeret for vinden. Cæsar ligger ydmyget og hovedløs«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her