I dag kommer svaret til 94.604 håbefulde ansøgere til en videregående uddannelse. Det sker hvert år i slutningen af juli, og med næsten usvigelig sikkerhed opfordrer ministre inden for undervisning og forskning i tiden op til denne skæbnedato de unge til at søge bredt, både fagligt og geografisk. Og det lader de unge så være med.
Et par håndfulde fag suger mange ansøgere til sig år efter år, og de unge vil til de store byer, nemlig København, Aarhus, Odense og Aalborg. Og det begræder undervisnings- og forskningsministre. Man forstår dem godt. De er ministre for det samlede Danmark, og der er brug for nyuddannede i hele landet. Deres ærinde fejler såmænd ikke noget.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
