Generalsekretæren for Oxfam Ibis, Kristian Weise, er unødigt pessimistisk, når han i Politiken 29.7. skriver, at vi har »indrettet vores samfund på en måde, hvor de rigeste igen og igen vinder, mens de fattigste taber«. Det er sandt, at de rigeste vinder. Men det gør de fattigste heldigvis også i mange tilfælde.
Weise mener bl.a., at den bredt anvendte fattigdomsgrænse på 1,90 USD alene har været brugt til at sminke og få det til at se ud, som om der har været fremskridt. Og at denne grænse »støtter en fortælling, der kommer centrale institutioner, særinteresser og de mest velhavende til gode«. Konsekvensen er, må vi forstå, at vi ikke længere skal støtte udviklingslandenes økonomiske vækst, men i stedet kaste alt ind på at omfordele, gerne via skat. Dermed smider Weise babyen ud med badevandet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
