Coronavirussen holder hele Danmark i kort snor, og midt i en tid præget af pandemi, pressemøder og podning sidder vi universitetsstuderende hjemme bag computerskærmen – ensomme, opgivende og til tider glemt. Glemt i et velfærdssamfund, der normalt sætter uddannelse højt på dagsordenen.
Folkeskoler, privatskoler, efterskoler, højskoler og gymnasier har alle åbnet op for den fysiske undervisning og kan hver dag glædes ved synet af unge mennesker, der endelig har fået lov at komme tilbage i skole. Ikke til den hverdag, de er vant til, men trods alt til en hverdag med samtale, smil og socialt nærvær.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

