For Europas regeringschefer er valgaftener i andre EU- og Nato-lande noget af det tætteste, man kommer på professionel afslapning. I ro og mag kan de afvente mediernes første exitpolls, og at de første opklarende sms’er tikker ind fra de udsendte ambassadører. For hvad er der ellers at gøre – ud over naturligvis at spekulere i, hvilke konsekvenser valget kan få for magtbalancen i Nato eller EU?
Det skulle da lige være at gruble over, om der er nogle nye kampagnemetoder, der kan bruges i en hjemlig valgkamp. Selv udkast til lykønskningstweets og de første pressemeldinger er for længst forberedt, da embedsmænd og rådgivere naturligvis har analyseret til bunds, hvem der står til sejr.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


