I årtier har den politiske prioritering af dansk natur været et nedslående spejl af dyrevelfærden i minkindustrien: accept af en vedvarende forarmelse af liv, svøbt ind i selvrosende spin over lidt halm og et plastikrør, som dyrene generøst får lov til at beskæftige sig med i de trænge trådbure for at bortlede vores lede ved en systematisk brutalisering.
Den glemsel, der har indfundet sig i manges reaktioner på den igangværende afvikling af minkfarmene, nærmer sig afgrundsdyb dobbeltmoral, når vi rystes over billeder af nogle få mink, der utilsigtet har lidt under myndighedernes aflivning, uden at det perspektiveres af de chokerende misforhold, som millioner af mink i årevis har levet under som fuldstændig legal dansk standard.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

