Gå langs vesterhavskysten. Stop ved Thorsminde. Ro cirka 80 kilometer ud i rum sø med kurs mod Edinburgh. Og før du ved af det, støder du ind i Danmarks nye ø – energiøen. På størrelse med 18 fodboldbaner. Med en havn. Måske en lille café. Måske en statue af Svend Auken?
Øen er omgivet af godt 200 vindmøller a 260 meters højde – længden på 6 håndboldbaner for at bruge et mere tidssvarende mål. Møllerne producerer 3 gigawatt, eller 3 millioner hustandes årlige energiforbrug. Hele herligheden koster 210 milliarder kroner. Danmarks dyreste anlægsprojekt. Fem gange prisen på Storebæltsbroen. Otte gange metro i København.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
