Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 måtte det siden legendariske Institut for Socialforskning ved universitetet i Frankfurt flytte adresse og medarbejdere til USA, hvorfra de først vendte hjem små tyve år senere. I 1943 fik Theodor W. Adorno, en af instituttets ledere, og hans medarbejder Leo Löwenthal, belært af deres katastrofale erfaringer fra Tyskland, den idé at tegne et portræt af den typiske amerikanske demagog.
Denne karakter filtrerede de ud fra fællestræk blandt konservative og antisemitiske agitatorer, hentet i skriftlige kilder og radiooptagelser fra 1930’erne og fremefter, altså i den periode, da USA’s præsident, Franklin D. Roosevelt, en af de største politiske ledere i USA’s historie, genoprettede landets økonomi og engagerede USA i krigen mod fascismen i Europa.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


