Debatindlæg afPeter Skaarup

Dansk Folkepartis gruppeformand og retsordfører

Antisemitismen er en grim størrelse, der skal bekæmpes, inden den får lov at vokse sig større. Derfor er der brug for konkrete initiativer.

Gruppeformand og retsordfører (DF): Antisemitismens hæslige fjæs viser sig endnu en gang

Lyt til artiklen

For nylit blev der begået et groft og dybt ufølsomt hærværk mod den jødiske gravplads i Aalborg. Hærværksmændene bag det åbenlyst antisemitiske hærværk er angiveligt den nationalsocialistiske bevægelse Nordfront. Jeg mener, det kræver en helt særlig form for historieløshed og dyb afstumpethed at beskylde jøderne for alskens ulykker i Danmark, når man påtænker, hvor lille, velintegreret og i forvejen dybt presset på sin eksistens i Danmark det jødiske samfund er. I det hele taget ville det virke mere ubegavet end egentlig provokerende med dette vanvittige angreb på den jødiske kirkegård, hvis det ikke lige var for de seks millioner myrdede jøder i det nazistiske holocaust under Anden Verdenskrig. Den dimension gør hærværket svært tilgiveligt.

Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves, siges det. Og der er næppe nogen nemme veje til at bekæmpe fuldstændig afsporede mennesker og deres mærkelige ideologier. Men en ting er sikkert: Det skal straffes, så det kan mærkes, hvis man bevidst krænker gravfreden og ødelægger begravelsespladser – og det er ligegyldigt, hvem eller hvad de afdøde troede på – det er simpelthen bare under lavmålet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her