I Politiken 8. april beskrives pigen Yasmin og hendes families skæbne, og det fremgår, at der ifølge udenrigsministeren stadig er adskillige nåleøjer, før pigen kan komme hjem fra Syrien. Det er uforståeligt, eftersom PET og Udenrigsministeriet var langt fremme i forberedelserne til at få den lille familie hjem, da den nye regering trådte til og stoppede bestræbelserne.
Der må således være taget stilling til, om moderen udgør en sikkerhedsrisiko, og om den femårige adopterede broder skal med samt de yderligere ’nåleøjer’. I mellemtiden er den fireårige diagnosticeret med svær PTSD af tre danske læger, der anbefaler, at barnet og moderen hurtigst muligt bringes til Danmark, hvis barnet skal undgå varige mèn. Så hvad er det, der yderligere skal undersøges?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
