Forskning i diskrimination og racisme er ikke populært for tiden. Ofte udskammes det som identitetspolitisk ævl, der fører til intolerante, udemokratiske og uvidenskabelige eller ligefrem ’antividenskabelige’ resultater, og universiteterne trues med bål og brand, hvis ikke de skruer ned for den type forskning.
Tendensen er ikke bare undergravende for forskningsfriheden, den er også ærgerlig for retsudviklingen i Danmark og for sikkerheden for, at vi har et velfungerende retssystem. For faktisk kan netop denne type forskning bidrage med viden, der kan sikre en mere hensigtsmæssig håndtering af f.eks. hadforbrydelser i retssystemet – et område, der igennem længere tid har været stormombrust, og hvor meget indikerer, at retssystemet er ude af trit med befolkningens oplevelser og retsfølelse.
