Sommerferien nærmer sig, vi har smidt mundbindene, og vi må igen samles til fest og fodboldkamp. Med coronastik til de fleste er vi tæt på normalen. I Danmark. Samme pause i pandemien kan de færreste andre steder i verden tage. Her rammer nye bølger af corona, og i lande som Indien, Peru og Brasilien oplever vi, at folk simpelthen dør på gaden, fordi hospitalerne er overfyldte eller mangler medicin og ilt. Og for rigtig mange er vaccination noget, de kun kan drømme om.
Vi har hørt et utal af gange, også fra vores egen statsminister, at »ingen er sikre, før alle er sikre«. Virussen skal udryddes alle steder, før vi kan erklære den for overvundet. Alligevel bliver der mest tænkt nationalt – og kun taget museskridt for at sikre en global fordeling af vaccinerne. Højindkomstlande, som huser 16 procent af verdens befolkning, har per 30. juni stukket 31,8 procent af deres befolkning til fuld vaccinedækning ifølge Our World in Data. I lavindkomstlande er det 0,1 procent, der er fuldt dækket. Mens vi herhjemme vil begynde at tilbyde børn over 12 år vaccination, har de fleste fattigere lande ikke engang vaccineret deres sundhedsmedarbejdere, som skal tage sig af de syge.
