Det nyvalgte formandskab for Advokatrådet advarer i et debatindlæg her i Politiken 12. juli om, at mistænkte for krænkelser kan ende som retsløse i advokatundersøgelser. Martin Lavesen og Charlotte Krarup skriver, at manglende regler truer de mistænktes retssikkerhed, ikke mindst i de mange aktuelle #MeToo-sager.
Derfor vil rådet udarbejde nye regler, der bedre sikrer retfærdighed for anklagede i de omdiskuterede og omsiggribende advokatundersøgelser. Formanden og næstformanden erkender altså ubetinget, at noget er galt. At der skal reageres. Og at det handler om det allervigtigste i vores retssamfund: borgernes retssikkerhed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

