Forestil dig, at det kommunale tilskud, der i dag sendes ud i institutionerne til hvert indskrevet barn, i stedet følger barnet i dets første leveår. Den, der varetager omsorgsopgaven for barnet i dagtimerne, modtager tilskuddet. Uagtet om det er en forælder eller en fagperson eller en helt tredje. Det vil lette presset på de danske småbørnsinstitutioner, der i flere kommuner end ikke kan leve op til pasningsgarantien på tilfredsstillende vis. Det vil give de forældre, der måtte ønske selv at varetage omsorgsopgaven for deres børn i dagtimerne også, muligheden for at benytte det føromtalte tilskud til en rolig start på livet som småbørnsfamilie. En mulighed, der ellers på ingen måder understøttes strukturelt i Danmark. Det er således for de fleste, inklusive landets børne- og undervisningsminister, en vild tanke, at små børn i Danmark skulle have lov til at være mest muligt sammen med deres forældre, mens de er små – og at staten endda skulle bakke op om det ved at lade tilskuddet følge barnet, så forældrene økonomisk får mulighed for at blive hjemme.
Et sådant scenario er i små børns interesse, selv om vi ikke så ofte taler om det. Vi har længe haft viden om børns udvikling, der viser, at et så umodent nervesystem, som små menneskebørn har, bedst reguleres af modne og tilgængelige voksne, som barnet er tæt og trygt knyttet til. Ikke et scenario, der er tilstrækkeligt mandskab til i de danske daginstitutioner. Den betragtning er i øvrigt kun relevant, hvis man overhovedet godtager præmissen om, at fagpersoner tilstrækkeligt kan erstatte forældreomsorg i så mange timer om ugen, mens børn er helt små.
