De nordiske værdier om ligestilling og lige muligheder, om ytringsfrihed, demokrati og tolerance. Om retten til at være den, man er. Det er det, vi fejrer ved WorldPride i København. For 20 år siden var jeg modstander af de fleste af de værdier, jeg lige har remset op. I dag er jeg ligestillingsminister i Norge.
I 1975 blev jeg født ind i en familie, der var optaget af alt andet end ligestilling. Alt andet end liberale værdier. Min mor er analfabet, min far arbejdede på en sømfabrik. Jeg voksede op i et socialt boligbyggeri i Oslo, og der var kun plads til én bog i bogreolen, nemlig Koranen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
