Hvornår har vi sidst hørt noget om den finske læreruddannelse? Eller om, hvor dygtige de er til at læse i Sydkorea? Eller i Taipei, Shanghai for slet ikke at tale om Hongkong. Som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen så besk sagde i sin nytårstale i 2003: »Det er trist at læse internationale undersøgelser, som viser, at danske børn og unge lærer for lidt på en række vigtige områder. Vi skal have højnet det faglige niveau. Det er betingelsen for at klare sig i fremtiden«. Og bare lige, så de billige rækker også kunne være med, tilføjede han: »Faglig slaphed rammer især de svageste elever«. Faglig slaphed! Sådan er diskussionen om folkeskolen mildest talt ikke i dag.
Er der f.eks. nogen, som har set noget til professor Niels Egelund? Denne indpisker af faglighed og klassisk pædagogik. Hvis man googler hans navn, finder man en aprilsnar fra 2020, hvor Folkeskolen, lærernes medlemsblad, morer sig med overskriften ’Niels Egelund: Jeg har taget fuldstændig fejl med hensyn til Pisa og vores skoler’. Man kan høre, hvordan der er blevet klasket på lårene, mens tårerne er trillet af grin og vellyst på landets lærerværelser. Samme år gik han på pension. Hans afløser har ikke meldt sig i offentligheden.
