Det er ikke nemt at være ung i disse år. De skældes ud for ikke at uddanne sig. Når de så gør det, straffes de for ikke at påtage sig ufaglærte jobs. Og når de rammer bunden, vil vi ikke bruge ressourcer på at hjælpe dem. Godt, at man ikke er ung.
Jeg var en af dem, der fik en personlig invitation til statsministerens fætter- og kusine-fest i Fredericia for nogle uger siden under overskriften ’Fremtidens Danmark’. Det erklærede fokus for arrangementet var et »ambitiøst reformarbejde med et 10-årigt perspektiv«, og jeg skal gerne indrømme, at invitationen kildede min forfængelighed, så selvfølgelig tilmeldte jeg mig. Da jeg så programmet og dertil lagde knap fem timers transport, gav det mere mening, at jeg blev hjemme og passede mit arbejde. Det er jeg glad for. Både jobbet (jovist, jeg er vild med det) og beslutningen. Fordi.
