Regionerne har brugt oceaner af tid og penge på at analysere, hvordan der kan skabes et konkurrenceelement ved udbud af deres ambulanceberedskaber. Dette på trods af, at det er åbenlyst for enhver, at hele det præhospitale område er bedst tjent med at foregå i regi af landets sygehusejere. Alt det, der foregår umiddelbart efter ulykker og pludselig opstået sygdom, er alt for central en del af vores sundhedsvæsen til, at det kan overlades til rigide og usmidige kontrakter.
Når Region Hovedstaden samtidig vil gøre sig til eksperter på drift af ambulanceberedskaber og udvikle sin helt egen model, er der budt op til dødedans.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
