Der er tid til kram, kærtegn og omsorg for de ældre mennesker med demens på plejehjemmet Dagmarsminde, som vi alle får lov at besøge i den bevægende dokumentar ’Det er ikke slut endnu’. Filmen viser, hvilken betydning det har, når medarbejderne har tid til at se og anerkende det enkelte menneskes følelser, frustrationer og smerter.
Ikke mindst når det kommer til at nedbringe medicinforbruget blandt de ældre. Og det er der brug for bredt i vores ældrepleje. Nye tal viser, at bekymrende mange plejehjemsbeboere er afhængige af medicin mod søvnløshed eller angst. Og vi ved, at beboerne på plejehjem i snit får otte forskellige medicinpræparater.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
