De unge er engagerede og ansvarlige som aldrig før. De blander sig i debatten, og de er ikke bange for at stå sammen og kræve handling. De har givet os andre et alvorligt wakeupcall og sat klimaforandringer øverst på den politiske dagsorden. De har været igennem coronakrisen isoleret på små kollegieværelser, mens den ene mærkedag efter den anden blev aflyst. Alligevel er der opstået en myte om en doven, uansvarlig og endda usolidarisk ungdom, der skal legitimere det faktum, at det politiske flertal ikke laver politik for ungdommen.
Tværtimod er ungdommen reduceret til skaffedyr, der kan betale regningen for skiftende regeringers politiske prestigeprojekter. Forslaget om at finansiere regeringens nye reformpakke med de nyuddannedes dagpenge viser desværre, at Mette Frederiksens regering ikke er en undtagelse.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
