Det er blevet sagt før, men der er ikke blevet lyttet godt nok. Samfundet, som det er sat sammen nu, og de teknologier, vi benytter os af til daglig, frarøver os og vores børn uundværlig søvn. Dette er ikke kun en anklage imod computere og telefoner, men også imod de samfundsmæssige institutioner, som især unge mennesker deltager i, og de politikere, der bestemmer over dem.
Vi mennesker har et stort søvnbehov, og konsekvenserne af manglende eller dårlig søvn er virkelig alvorlige. Mange forestiller sig måske, at netop de har et mindre behov end gennemsnittet. De fleste tager i så fald fejl. Forskningen viser, at stort set alle voksne har brug for 7-9 timers søvn hver nat, og at de fleste fungerer dårligt med mindre end 8 timer.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
