I København bliver vi i den verserende valgkamp udsat for en uhørt grad af politisk smiskeri, der langt hen ad vejen får lov at stå uimodsagt hen.
Lige nu forsøger politikerne at overgå hinanden i tilsagn om grønne åndehuller, færre biler i byen, borgerinddragelse og bevarelse af det gamle København. Det hele skal ske i næste valgperiode, forstås. Vi er bare en del borgere, der smerteligt erindrer, hvad de selvsamme politikere har bedrevet i denne valgperiode. Men fakta og spørgsmål til politikerne om, hvad de siger, og hvad de har gjort, finder de særdeles upassende.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


