I oktober fik jeg lov at se den verden, som TV2’s dokumentar om overbelægning og mangel på sygeplejersker dækkede, mens jeg selv lå på en af Danmarks travleste afdelinger, nemlig lungeafdelingen på Bispebjerg Hospital. Jeg skal med det samme sige, at jeg ikke har kigget døden i øjnene. Men hvem ved, måske det kun gik godt, fordi jeg var heldig – eller fordi jeg kæmpede min egen kamp derinde. Personalets kvalifikationer kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved. Men man kan være nok så dygtig, uden at det gør megen forskel, hvis der ikke er tid til at udfolde ens kvalifikationer.
Da jeg bliver indlagt, ryger jeg på akut medicinsk afdeling grundet en alvorlig hospitalskrævende lungebetændelse. Efter et døgn flyttes jeg så igen, nu til neurologisk akutafdeling. Jeg spørger nervøst, hvorfor jeg er her. Svaret: De udveksler hele tiden senge, fordi overbelægninger er normalen, men de ringer til lægerne på lungeafdelingen. Natten på denne afdeling bliver svær at komme igennem, da jeg får det meget skidt, men går ud som et lys, da jeg får en cocktail af piller.
