Tak til Politiken og Christian Jensen for at nævne Det Konservative Folkeparti samt undertegnede på lederpladsen 21.11. Anledningen var det veloverståede kommunalvalg, hvor vi fik det bedste valg i 36 år. Alligevel føler Christian Jensen sig kaldet til at påstå, at Det Konservative Folkeparti ikke har nogen politik, men udelukkende har fremgang på baggrund af andre partiers ulykke. Men så følger Christian Jensen ikke med i dansk politik.
I sidste folketingssamling var vi forslags- og medstillere på 49 beslutningsforslag. Det var forslag, der omhandlende emner lige fra en sænkelse af selskabsskatten, at udelukke fængselsdømte udlændinge fra at kunne få dansk statsborgerskab til en selvstændig bestemmelse i straffeloven om ydmygelsesvold. Vi har også foreslået at afskaffe modregningen i folkepensionen, så ældre borgere, der stadig kan give et nap med på arbejdsmarkedet, ikke straffes økonomisk for at tage et arbejde. Og så fremlagde vi en plan for genåbning af det danske turisme- og oplevelseserhverv.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
