Jeg plejede at elske julen. En tid, som for mig var fyldt med kærlighed og nærvær. God mad og gaver. Julekalender i tv og hygge med hele familien. Men det er, som om noget har ændret sig. Det er gået op for mig, at denne tid på året er en tid, hvor mange lider. Ligesom alle andre måneder på året.
Men netop i juletiden er det, som om at de, som har det godt, får det bedre, og de, som har det dårligt, får det dårligere. Jeg har altid haft det godt, og derfor har julen for mig også altid været forbundet med noget positivt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
