Der raser en heftig debat om kapitalisme i disse måneder. Og centralt i denne debat står et afgørende begreb: det frie marked. Men konceptet præges af myter og hullede analyser. Og det er både venstrefløjen og højrefløjen, der begår fejlene.
Sådan lyder det i hvert fald, hvis man spørger marxismen, der for tiden genbesøges af flere teoretikere og debattører. Forsker Søren Mau er nok det bedste eksempel, da han for et par måneder siden udgav bogen ’Stum tvang’. Den grundlæggende marxistiske pointe, som Mau fremfører i sin bog, er, at markedet aldrig nogensinde er frit. Og uanset om man ser sig selv som marxist, liberal eller lettere venstreorienteret, er det en pointe, som er værd at lytte til.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
