Asger Nielsenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Asger Nielsenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Debatindlæg afVanja Tonne Artak

Skolelærer

Naturvidenskabelig uvidenhed er blevet social acceptabel, ja, måske endda hyldet. Det er et problem for vores offentlige debat om afgørende samfundsforhold, f.eks. coronavacciner.

Almendannelsens krise: Vi ville alle drage fordel af at vide, hvilket grundstof Ørsted opdagede

Det er ikke ualmindeligt, at vi mødes ved middagsbordet og bruger nogle timer på at teste hinandens paratviden. Nogle spørgsmål kategoriseres på forhånd som nemme, dem forventer vi, at alle kan svare på. Forestil jer en bekendt, der ikke ved, hvem der har skrevet ’Romeo og Julie’. Eller et medlem af familien, der ikke kan navnet på nuværende finansminister. Vi ville reagere med vantro og overraskelse.

Andre spørgsmål undviger den forventning. Der findes endda hele kategorier, hvor det virker socialt acceptabelt – nogle sjældne gange endda socialt kompetent – ikke at kende svarene. Hvilket grundstof opdagede H.C. Ørsted? På hvilken ø lå Uranienborg? Og hvad fik ham Niels Bohr egentlig den der nobelpris for?

Asger Nielsenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her