Lige nu diskuteres udflytning af uddannelser flittigt, og ofte bliver det præsenteret som en debat for eller imod Udkantsdanmarks overlevelse. Men hvis regeringen gik op i studerendes mulighed for at blive boende i de mindre byer, ville de starte med at forbedre den offentlige transport til og fra provinsen, eller som minimum holde op med at forringe den.
Jeg er en af de unge, som ikke gider bo i storbyen. Jeg er vokset op på Vestegnen, med skov og bondegård i baghaven og en grønthandler, jeg var på fornavn med. Et halvt år i kollektiv på Nørrebro bekræftede min mistanke om, at københavnerlivsstilen ikke er noget for mig. Oplevelsen gav mig kun lyst til at flytte endnu længere væk.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
