I et debatindlæg Politiken mandag (24.1.) kunne vi læse om sociologen Tobias Petersens holdninger og meninger om generation Z, hvis største udfordringer, ifølge ham, hverken er klimaforandringerne, dvs. menneskehedens største katastrofe eller patriarkatet, dvs. hele det giftige system igennem hvilket det maskuline universaliseres og gøres til det neutrale, og hvori de eneste positioner, der eksisterer, er mand/ikke-mand.

Petersens debatindlæg er et flot eksempel på en del af den ignorance og modvilje mod at blive klogere, som de unge generationer – og progressivt sindede i alle aldre – er oppe imod. Og det vidner om en ekstrem og ikke mindst farlig privilegieblindhed, når man blandt andet bagatelliserer klimakrisen til et spørgsmål om at have ret. Det formår Petersen heldigvis selv at udstille i en sådan grad, at indlægget først og fremmest bliver en eklatant parodi på hele den bevægelse, som Petersen er en del af. På Petersens egen hjemmeside karakteriserer han sig selv som ikke-feministisk ligestillingsdebattør. Det oxymoron vil jeg lade en anden om at afdække.