Man skal være i en sjælden grad naiv for at stille 532.549 kroner i kontanter til rådighed for en kunstner som Jens Haaning og forvente, at man ser dem igen. Kunsten i Aalborg har hældt en uimodståelig slikskål op, og hvis man ikke ved, at han griber i den med begge hænder, forstår man både ham og hans kunstneriske baggrund dårligt.
Knud Romer:Kunstmuseerne får min klare støtte, den dag jeg møder en vvs’er, der fikser min radiator for æren eller en lysestage
Lyt til artiklen
Henter...
For mange år siden gik en ung falstring med frustrerede ambitioner rundt i Forårsudstillingen på Charlottenborg og signerede andres malerier med en tyk, sort tusch. Jeg forsvarede mig med, at det var et kunstværk, punk og protest. Titlen var: ’Re-signering’. Man kunne selvfølgelig også kalde det for simpelt hærværk.
Længe efter i de glade halvfemsere overvejede jeg at skifte evighedsstudiet på litteraturvidenskab ud med en tilsvarende brødløs uddannelse på Kunstakademiet. Jeg ville søge ind med en forhammer ved at banke et hul igennem til lokalet, hvor man skulle aflevere sit værk til anonym bedømmelse og lægge murstenen indenfor med et kort: ’Jeg vil ind!’. Udenfor et tilsvarende kort: ’Jeg kan ikke komme ud!’.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
