Hvert år udgiver skolelærer Anders Thorsen en liste over alle de ting, befolkningen, journalisterne og politikerne mener bør komme på skoleskemaet. Det er f.eks. forskudsopgørelsen, #MeToo og toiletvaner. Gode bud, men på bekostning af hvad?
Kan du huske faget orientering? Det havde jeg i skolen i 6. klasse. Det handlede om, hvordan verden var skruet sammen. Det var introduktion til historie og samfundsfag. Det findes ikke mere. Jeg husker også sløjd og håndarbejde. I sløjd lavede jeg et penalhus i træ til min mor. I håndarbejde tog jeg symaskinekørekort og lærte at brodere korssting (det er blevet vældig moderne igen). De fag findes heller ikke mere. Nu er de lagt sammen og hedder ’håndværk og design’.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

