Diskussionen om manglende arbejdskraft er ikke ny. Den var der også i årene før corona. Ja, den er nærmest blevet kronisk. Det bliver ofte foreslået, at man enten strammer finanspolitikken eller øger arbejdsudbuddet. Problemet er, at det kun udskyder udfordringen. Der er mangel på arbejdskraft, fordi lønkonkurrenceevnen er alt for god. De danske lønmodtagere kan altså skabe mere værdi, i forhold til hvad de får i løn, målt relativt til Danmarks samhandelspartnere.
Danskerne har den seneste håndfuld år kun brugt omtrent 95 øre for hver krone, de har haft til rådighed. Vel at mærke efter at de har sparet op til pension. Det er tæt på at være en historisk lav andel. Når der er et stort pres på arbejdsmarkedet trods relativt lavt forbrug, så skyldes det per definition, at lønkonkurrenceevnen er meget stærk. Det kan også aflæses på betalingsbalancen, hvor der har været et gigantisk overskud på omtrent 8 procent af den samlede økonomi (bnp) flere år i træk. Det ses også ved, at lønmodtagernes andel af værdiskabelsen i økonomien er tæt på rekordlav.
