I denne uge præsenterede den såkaldte ekspertgruppe for en grøn skattereform sit bud på, hvordan man med afgifter på drivhusgasser sænker det danske klimaudslip. Rektor på Københavns Professionshøjskole Stefan Hermann, der netop har udgivet bogen ’En varm tid’ om et samfund, som ifølge ham er ramt af en ’overophedning’ over hele linjen, hilser forslagene velkommen. Men den slags tiltag er langtfra nok, hvis vi skal køle vores samfund ned, mener han:
»Vi kan ikke løse natur- og klimakrisen alene med teknologi, forskning og afgifter. Det er helt sikkert gode redskaber til at fremme adfærdsændringer og mindske CO2-aftrykket, men det forandrer ikke menneskers forhold til sig selv og til naturen. Og det er sådan en grundlæggende forandring, vi har brug for«.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

