Som ved et trylleslag ændres det idrætspolitiske landskab for vores øjne i disse dage. For første gang midt i en krigshandling udelukkes en stormagt totalt fra det internationale sportsliv.
Den demokratiske verden har derfor handlet anderledes resolut, end da Hitler fik mulighed for at fejre Det Tredje Riges største propagandatriumf via de olympiske lege i Berlin i 1936. Inden da havde han afskaffet demokratiet, indespærret sine politiske modstandere i koncentrationslejre, fjernet jødernes statsborgerlige rettigheder ved Nürnberg-racelovene og i marts 1936 okkuperet den demilitariserede zone i Rhinlandet. Men vestmagterne veg selv efter Hitlers okkupation af først Østrig og siden Sudeterlandet i 1938 tilbage for en boykot af det tyske sportsliv.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
