Den anden dag var jeg på en lille hyggelig bar med mine venner for at drikke øl. Efter noget tid falder vi i snak med nogle piger, der sidder ved bordet ved siden af os. Vi hygger os, og latteren går. Lige indtil Johanna, der sidder ved siden af mig ved bordet, bringer feminisme på banen. Jeg bliver nysgerrig og i mit, helt bevidst, mildeste toneleje spørger hende: »Hvorfor er feminisme så vigtigt for dig?«. Der bliver stille. Efter lidt tid svarer hun bestemt og anklagende: »Hvorfor er feminisme ikke vigtigt for dig??«, hvorefter hun fremlægger en lang monolog, der hylder feminismen, mens forargelsen i hendes øjne gennemborer mit efterhånden fuldstændige chokerede ansigt.
Da vi senere på aftenen forlader baren, snakker jeg med mine venner om episoden. De fortæller mig, at de for længst er holdt op med at spørge ind til feminisme for at undgå at komme på dybt vand.
