Debatindlæg afDaniel Fabricius

Hvorfor støtter ungarerne stadig Orbán? Det gør de, fordi Ungarn under hans ledelse har udviklet sig markant.

»Jeg vil – hvor kontroversielt det end lyder – ikke sige, at det står så skidt til i Ungarn, som det portrætteres«

Lyt til artiklen

I dag skal ungarerne til stemmeurnerne og vælge et nyt parlament. Regeringspartiet, Fidesz, med premierminister Viktor Orbán i spidsen står til at få kamp til stregen. Der er nemlig sket det særlige, at oppositionen har formået at stå sammen for første gang i mere end et årti. Når man læser ’en samlet opposition’, tænker man straks på en klassisk højre-venstre-opposition. Det er ikke tilfældet. Nej, vi er tilbage i skolegården: alle mod én. Alle partier har samlet sig uden om Fidesz under en frontfigur, Péter Márki-Zay. Han er borgmester i en middelstor ungarsk by, der indtil 2018 var en Fidesz-højborg, far til syv og kalder sig selv konservativ. Du tænker måske: Er Orbán ikke selv konservativ? Jo. Men dette valg handler ikke om ideologi, men om magt. Politik handler ofte om magt, men det er særlig vigtigt i ungarsk politik og særligt ved dette valg. Kort og godt vil man af med Viktor Orbán. Det er bl.a. Ungarns socialistiske parti, som er efterfølgeren til kommunistpartiet, der har det mål. Et parti, der var i regering før 2010 og mildest talt ikke klarede den periode særlig godt; bl.a. blev den daværende premierminister taget i i en skjult optagelse at sige, at de havde snydt og bedraget.

Ud over socialisterne finder man også et par liberale og grønne partier i oppositionen, som begge er til venstre for midten og Orbán. Mere overraskende er det at finde Jobbik som en del af oppositionen. Jobbik er også Orbáns opposition, men oprindelig til højre for Orbán. Ja, du læste rigtigt. Til højre for Orbán. Det er altså vitterlig alle mod Orbán. Syv partier mod Fidesz og Kristendemokraterne (KNDP). Meningsmålinger er altid farlige at stole på, men det ligner en lille føring til Fidesz-KDNP.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her