Vi skal bevare forsvarsforbeholdet! Med det har vi ret til at sige NEJ! Tyskland, Frankrig og EU-Kommissionen har ad flere omgange ønsket at danne en decideret EU-hær. Et ønske, som medierne i både Tyskland og Frankrig skriver positivt om. Begge lande og EU-Kommissionen har samtidig også udtrykt et ønske om at fratage medlemslandene deres vetoret i militære spørgsmål. Uden forsvarsforbeholdet risikerer vi derfor at miste retten til at sige nej, miste militær suverænitet samt at skulle aflevere penge, udstyr og mandskab til EU’s fremtidige hær.
Det er ifølge EU-populisterne og eksperterne ikke andet end løgne og myter, selv om debatterne forgår helt åbenlyst for næsen af os. De er heldige ved, at gennemsnitsdanskeren ikke følger med i tyske og franske nyheder eller interesserer sig for, hvad der sker nede i EU-Parlamentet. For så ville det, de kalder løgne og myter, lige pludseligt blive kaldt for sandheden og fremtiden.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
