I 1883 gik politikeren og demokratiforkæmperen Viggo Hørup på Folketingets talerstol og stillede det berømte spørgsmål: »Hvad skal det nytte?«. Det skete i en debat, der omhandlede bygningen af fæstningsværker i København. Det var et kæmpeanlæg, som skulle holde især tyskerne væk og dermed forhindre en gentagelse af det forsmædelige nederlag i 1864.
Hørups spørgsmål var en grundlæggende kritik af den oprustning, der var på det politiske program. Nøjagtig som den er det i dag, hvor Putins invasion af Ukraine har tændt en ild i politikerne og fået dem til lommerne for at købe militært isenkram og tale for at ophæve det forsvarsforbehold, vi har i forhold til EU.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
