Imens vi i Danmark stort set har glemt, hvordan det føles at have et mundbind på, og corona ikke længere kan fylde nyhedsbilledet, dominerer genopretningen efter pandemien den internationale dagsorden. Ved de store FN-møder, vi som Danmarks ungdomsdelegater deltager i, debatterer verdensledere og civilsamfund, hvordan vi kan tackle de markante udfordringer, corona har efterladt overalt i verden.
I mange lande er coronaens konsekvenser store og nærværende: Unge er faldet ud af skolesystemet, vold mod kvinder og piger er øget, forsamlingsfriheden er under pres, og en ellers positiv demokratisk og økonomisk udvikling er flere steder gået i stå eller ligefrem gået tilbage. Nu er FN, civilsamfund og engagerede unge fra hele verden ivrige efter at genopbygge det, der er tabt. Her har vi i Danmark et stort ansvar for at bidrage.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

