I debatten om krigen i Ukraine er der sket en barbarisering af sproget, også i medier, der anser sig selv for at være seriøse. I forbindelse med krigen i Ukraine bruges uhæmmet sprogets værste gloser om Ruslands præsident: galning, krigsforbryder, folkemorder. Og gode folk lægges for had, hvis de prøver at mane til besindighed.
Når f.eks. en seriøs og højt begavet politiker som Marie Krarup (DF), der har et bedre kendskab til russiske forhold end de fleste andre, tillader sig at sige, at Vesten og Nato har et medansvar for krigen, bliver hun automatisk stemplet som Putin-sympatisør. I Tyskland bliver man kaldt Putin-versteher. Det betyder det samme som kollaboratør.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
