Min mormor knoklede i marken med overarme så stærke som Mark O. Madsens. Der skulle tages fra. Der var masser af fysiske opgaver: Roemarker skulle luges, tøjvask uden vaskemaskine og en masse andet, hårdt arbejde. Jeg har ikke noget fysisk arbejde, og mine overarme er stærke derefter.
Industrialiseringen af vores samfund har forandret vores liv i en uhørt grad og med uhørt hast. I dag behøver jeg ikke længere hakke roer eller vaske tøj i kar, men jeg kan som mange andre arbejde inden for it, biotek, vindmølle eller en lang række andre brancher. Industrialiseringen førte unægtelig en kolossal udvikling med sig. Den har banet vejen til det samfund, vi har i dag. Det moderne samfund med alle dets goder, teknologi, nydelser, muligheder og frihed fra mange af de fysiske opgaver, der sled vores forfædre op.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
