WHO cementerer i en ny vejledning sin anbefaling om fri abort gennem hele graviditeten. Herhjemme meldte Dansk Kvindesamfund og overlæge Øjvind Lidegaard sig som de første tilhængere af at lempe den danske abortlovgivning. Lidegaard vil have grænsen hævet til 22. uge eller helt fjernet, for når danske forældre ønsker sen abort, er det typisk, »fordi der er påvist en sygdom på fosteret«.
Lad mig slå fast med det samme: Jeg er klart tilhænger af fri abort indtil 12. uge og forfærdet over udviklingen i USA lige nu. Som barn af en pragmatisk læge og en feminist stiftede jeg tidligt bekendtskab med strikkepinden i ’Tro, håb og kærlighed’ og hørte om Thit Jensens graviditetshærgede moder. Jeg ved, at alternativet til fri abort har for høj en pris for især kvinder.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

