En skole, en højskole, et universitet – alle uddannelsesinstitutioner er vigtige; det handler om børn og unge mennesker, om deres liv, sundhed, uddannelse, dannelse etc. En kostskole er i den forbindelse noget særligt, fordi man som kostskole står frem og tilbyder forældre, børn og unge, at børn og unge kan bo og være på kostskolen alle døgnets 24 timer – i måneder, år, adskillige år. Det siger sig selv, at det påfører en kostskole et helt særligt ansvar.
Herlufsholm Skole og Kostskole er en sådan kostskole, der nu er kommet alvorligt i mediernes, politikernes og mange andres søgelys. Og af klare og indlysende årsager. En beskæmmede og skændig historie udfoldes i disse dage i medierne. Flere års, måske flere årtiers krænkelses-, mobnings- og voldskultur udfoldes og tydeliggøres.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
