Debatten om formodet samtykke i forbindelse med organtransplantation har været fremme længe, men der skrives og tales kun om manglen på organer, eller man hører stemmen fra de ulykkelige mennesker, som har syge organer og frygter at dø af deres sygdom eller fra ulykkelige pårørende, der har mistet af den grund. Derfor nu forslaget om, at man fødes som tilhørende staten som automatisk organdonor (læs reservedelslager).
De stemmer, der handler om modstand mod donation eller formodet samtykke, høres ikke. Fortællinger om hvordan det er at sidde ved en potentiel donor, sit hjernedøde barn, ægtefælle, søster, bror, mor, far og om, hvordan disses død får indflydelse på resten af ens eget liv, skrives der ikke om.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

