Debatindlæg afThomas Søbirk Petersen

Professor (mso) i etik

Hvis jeg ønsker at modtage et organ, så forekommer det rimeligt, at jeg også selv er villig til at donere et.

Professor i etik: Jeg er organdonor

Lyt til artiklen

For nylig var det international organdonordag (9. oktober), og landet over var der arrangementer for at gøre opmærksom på organdonation. Der er nemlig mangel på organer i Danmark. Cirka hver anden uge dør der en dansker, som står på venteliste til et livgivende organ. Tallene svinger lidt fra år til år. I 2018 døder der 40 mennesker, mens der i 2020 døde 18 på ventelisten til et organ. 30. juni 2021 var 26 procent af danskerne over 15 år registreret som organdonorer, hvis de skulle blive erklæret hjernedøde. Så der er plads til forbedring, hvis vi ønsker at mindske antallet af døde på ventelisten.

Der er ingen tvivl om, at medicinsk viden om organdonation og kirurgisk ekspertise har reddet og vil redde millioner af menneskeliv verden over. Men det er ikke kun medicinsk viden, der kan redde liv i forbindelse med organdonation, det afhænger også af, hvordan vi hver især forholder os til at være organdonor. Lad mig fortælle, hvorfor jeg er tilmeldt organdonorregistret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her