Vi står midt i en situation uden fortilfælde. Den brutale russiske invasion af Ukraine 24. februar har fundamentalt ændret sikkerhedssituationen i Europa. Sveriges og Finlands ansøgning om Nato-medlemskab og den danske folkeafstemning om forsvarsforbeholdet 1. juni er modsvar på den sikkerhedskrise, Europa står over for.
Der er et før og et efter 24. februar. Da Putin beordrede de russiske tropper til at invadere Ukraine, måtte EU se en ny virkelighed i øjnene. Igen er der krig på det europæiske kontinent. Det ulovlige angreb på Ukraine – et naboland til EU – har skabt en ny ramme for diskussionen om sikkerhedspolitik i de nordiske lande.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

