Debatindlæg afSøren Nørgaard

Elektriker, medlem af Venstres Ungdom

For mig er en genoprejsning af erhvervsskolerne hverken en rød eller blå kamp eller opgave, men jeg må give de røde, i særdeleshed DSU og diverse ungdomsfagforbund, at de har været næsten irriterende gode til at gøre den faglige kamp til deres kamp.

Jeg er en ung, borgerlig elektriker. Og jeg bakker fuldt og helt op om lærlingenes oprør

Lyt til artiklen

For ikke så længe siden var det 1. maj. Arbejdernes internationale kampdag og dagen, hvor folkesocialister og socialdemokrater, fagforeninger og ungdomsforbund landet over er ude at vifte med de røde faner, synge arbejdersange og drikke fadøller i Fælledparken. Det er heller ikke så forfærdelig længe siden, formanden for Dansk Metal Ungdom, Carl Emil Lind Christensen, havde en artikel i Politiken, hvor hundredvis af lærlinge og unge svende, jeg selv inklusive, skrev under på vidnesbyrd om erhvervsskoler, der er blevet nedprioriteret af skiftende regeringer over en alt for lang årrække.

Mit eget grundlag for at skrive under er, at jeg er uddannet elektriker og i grunden ret glad og stolt af mit fag. Jeg synes, det er fedt at kunne noget med mine hænder og vide noget om, hvordan strøm gebærder sig, og hvordan man håndterer det korrekt. Jeg synes også, at der er noget vildt fascinerende over at lære om, hvor store og små energimængder vi arbejder med til daglig og har lært at mestre og kontrollere. Det er noget at være stolt af, synes jeg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her