En stor del af den danske befolkning finder mening i den verden, der kaldes ’den alternative’. Det er sandt for dyden ikke et felt, der nyder hverken stor eller venlig bevågenhed i pressedækningen. Der er måske tale om det mindst belyste element af danskernes dagligdag; det, der har med spiritualitet og alternativ behandling at gøre. Hvis man skal tage den seneste værdiundersøgelse for gode varer, er 35 procent af danskerne enten alternativt gudstroende eller spirituelle, og som sådan ikke til at placere i et system, hvor abrahamitiske religioner udgør grundlaget for, hvordan vi tænker og taler om tro og religion.
Følger man med i de landsdækkende medier, er det kun sporadisk, ’det alternative’ behandles. Der synes at være en vedtagen konvention, der handler om, at den type af trosudtryk er et sted mellem tåbelig og latterlig. Astrologi, numerologi og healing behandles som kuriøse artefakter fra randområderne, og det på trods af at disse for en stor del af danskerne er behæftet med mening og indhold.
