Jeg havde engang en chef, som sagde, at jo flere døre ind til en kulturbranche, der findes, jo rigere bliver kulturen. Nu har Netflix, Viaplay og TV 2 trukket sig fra dansk serieproduktion på grund af en rettighedsaftale. Dermed er der lukket en dør ind til en del af dansk kulturproduktion, og jeg kan kun forestille mig, at kulturen bliver fattigere.
Jeg ved ikke, om en aftale med streamingtjenesterne og TV 2 ville være en stor forringelse for rettighedshaverne og udhule vilkårene for danske film- og tv-medarbejdere. Jeg ved bare, at det bliver et tab for mig som seer, hvis Netflix m.fl. ikke længere vil samarbejde med danske film- og tv-producenter.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
