Debatten om den bæredygtige kost fylder stadig mere, og for nyligt lancerede fødevareminister Rasmus Prehn sine visioner på området under titlen ’Madlandskab 2030’. I 2030 spiller maden en central rolle i danskernes liv, vi spiser mere lokalt og varieret, og flere danskere har et tættere forhold til mad.
Det er vigtigt med ambitiøse visioner for vores kost, og vi støtter i Mejeriforeningen op om projektet, fordi det er nødvendigt at omlægge vores kostvaner. Vi mener dog også, at der i debatten om at skubbe til danskernes kostvaner er for lidt fokus på det fundamentale aspekt: At den mad, vi vælger, i høj grad er den mad, der smager godt. For kan vi sætte vores lid til, at danskerne vil spise mad, der måske nok er mere bæredygtig, hvis de i bund og grund ikke kan lide smagen eller føler, at der mangler noget? Som én af bidragsyderne til Madlandskab 2030, Rasmus Munk, køkkenchef og medejer på Alchemist, siger, er smagsoplevelser de vigtigste for at ændre adfærd.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
